Eventdesign og facilitering

Et godt arrangement skal give mening for både dig som arrangør og dem, der deltager. Derfor starter jeg med formålet og deltagernes behov, når jeg designer og faciliterer events, workshops og møder.

Jeg kan hjælpe dig med at tilrettelægge et forløb, hvor dialog, involvering og oplevelser understøtter det, du ønsker at opnå. Hvad enten det er at dele viden, undersøge en udfordring, udvikle idéer eller styrke samarbejde og trivsel.

Jeg tilbyder udvikling af koncepter og programmer, design af deltageraktiviteter samt facilitering og moderation.  

Tre principper for eventdesign

Involver deltagerne og giv dem en aktiv rolle

Deltagerne skal have mulighed for at bidrage, tage stilling og afprøve noget. Jeg vælger deltagelsesformer, der passer til formålet og de mennesker, der er med fra spørgsmål og samtaler til fælles øvelser og praktiske aktiviteter.

Lad rammerne understøtte formålet

Rum, indretning, materialer og visuelle greb påvirker, hvordan vi deltager. Jeg arbejder bevidst med rammerne, så de inviterer til den dialog, aktivitet eller ro, som arrangementet skal give plads til.

Gør indholdet konkret og nærværende

Faglige emner og nye perspektiver bliver lettere at forstå, når de forbindes med eksempler og oplevelser. Jeg bruger blandt andet visualiseringer, dilemmaer og øvelser, så deltagerne kan undersøge indholdet.

Eksemplar på eventdesign

Faglige perspektiver i dialog

Ved lanceringen af Hvidbog om cirkulær emballage modererede jeg en paneldebat om fremtidens emballagevalg og implementering af producentansvaret for emballage. Panelet samlede perspektiver fra både virksomheder, forskning og kollektivordninger.

Som moderator styrede jeg samtalen og stillede spørgsmål, der koblede de forskellige faglige perspektiver til virksomhedernes konkrete valg.

Involverende events på Folkemødet

Hvordan ruster vi forsyningssektoren til grøn omstilling og nye krav til sikkerhed og robusthed? På Folkemødet faciliterede jeg bl.a. en forsyningsbattle for Center for Cirkulær Økonomi, hvor hold med forskellige perspektiver dystede om at finde de bedste løsninger.

Gennem dilemmaer og strategiske valg blev deltagerne udfordret til at sætte deres viden i spil. Som moderator styrede jeg forløbet og dialogen mellem holdene.

En medarbejderdag med plads til ro

Jeg organiserede en medarbejderdag for en virksomhed, der ønskede at styrke medarbejdertrivslen og forebygge stress. Fokus var på restitution og nervesystemet.

Naturen blev bragt ind i mødelokalet. Deltagerne tog blandt andet skoene af, lagde telefonen i et mobilhotel og deltog i en guidet skovvandring og guidet hvile. Forløbet gav plads til at mærke sig selv og afprøve nye teknikker på egen krop frem for blot at høre et oplæg om dem.

Skal vi tage en snak? 

Kontakt mig for en uforpligtigende snak på tlf. 30 10 36 37 eller email: laerke@lærk.dk